mandag den 31. oktober 2011

Tysker besøg...

 Havde i går et sjældent besøg på matriklen..
Det er ikke hver dag jeg får besøg af en statelig tysker...
Denne gang i form af Jørgen Bruns meget originale MB 250S på originale sorte danske nr. plader.
En bil med patina og den ville være super som brugsbil. Og er tilsyneladende til salg for menneskepenge...

søndag den 30. oktober 2011

Sæsonafslutning i MG Sport

Vi havde i går en rigtig hyggelig afslutning på MG Sport klubmesterskabet 2011.
En omgang gokart på den rigtige fine - og tilsyneladende største - indendørs bane i Danmark.

Ovenstående viser jo et ganske udmærket resultat for TMR, og det var fedt nok at kunne føje en afdelingssejr til de i forvejen ok resultater jeg har haft med min MG Sport bil som i bund og grund er en bil med en std motor og en super undervogn. Så nu står vinteren på en motoropgradering og noget vægtoptimering, og så håber jeg at kunne byde de hurtigste Midgets anstændig modstand i den sæson der starter om et ½ års tid.

Kan desværre ikke præsentere jer for et vinderbillede fra 4. afdelingssejren, for som den eneste afdeling i mesterskabet var der ingen præmie denne gang.....

Til gengæld var jeg så heldig at komme på podiet for det samlede mesterskab hvor jeg hev en 3. plads hjem efter Casper J og Uffe. Tillykke til de 2 for en flot sæson. Næste år håber jeg at kunne køre alle afdelinger og lige hive lidt flere point hjem så målet i næste års mesterskab er helt klart at klatre mindst et trin højere op på den samlede mesterskabsskamle....

Tak for en god MG Sport sæson:-)

Farvel til en gammel ven....

I dag har jeg sagt farvel til min gamle godt brugte Sprite Alpine fra 1976....
Jeg har haft den siden 2008 hvor jeg købte den som en luxus soveplads når jeg var ude at køre race og jeg havde raceren inde i den hvide Boxer.
Jeg havde en dejlig ferietur i den i sommers, og det var egentlig den tur der overbeviste mig om at jeg skal have en campingvogn i fremtiden, men også at den skal være lidt mindre end Spriten var. Jeg har i bund og grund kun brug for en seng at sove i og et køleskab, så mit søgekriterium nu er en lille skal i god stand og med en lav vægt......

Har du et godt tip??

søndag den 16. oktober 2011

Det gik sgu hurtigt...

Jeg havde en bil til salg:
 En frisk, gul MG Midget fra 1968. Den har en masse gode/nye ting monteret, såsom kaleche, sæder, dæk, udstødning, god krom og på trods af en del timewastere så blev den solgt meget hurtigt..

 Og det første - og flere gange det eneste! - der blev spurgt om hvergang jeg blev kontaktet var: Er der betalt afgift??

Hvad sker der? Er folk bange for at ha med Skat at gøre? Det ka sku da ikke være det altafgørende om der er betalt afgift af en åben MG til de penge som Midgeten blev solgt til?! Men jeg må nok bare konstare at når man sætter en bil til salg til små penge, så følger der en masse "time wasters" - "Tire Kickers" eller hvad det danske ord nu end er, med i kølvandet...
Nu kommer bilen til en MG mand der i løbet af vinteren vil give den noget kærlighed, og så er den frisk og fint kørende til næste sæson

 ..og jeg tror han får stor glæde af den lille velkørende gule bil..
Men mon ikke også der dukker noget op til alle de andre der ikke var hurtige nok...:-)

mandag den 10. oktober 2011

England rundt på 4 dage...

Helt rundt kom vi nu ikke - England er stort og spændende! - men Lars og jeg nåede til Southampton i syd, Birmingham og Peterborough i nord, Cambridge, London, Hertford London igen og en tur til Hemel Hempstead før vi i går afsluttede turen i Harwich...

Der var blevet handlet lidt på Ebay inden afgang, bl.a havde jeg solgt 6 stk originale Frø fælge, som åbenlyst er i noget højere kurs herovre end derhjemme. De blev afleveret til en tilfreds franskmand fra London på en aftalt pub ude på landet i det sydengelske...
Inden den aftale havde vi været i en tur i Maldon og kigge på en MGB GTV8. Den var blevet snakket godt op og prisen var også høj. Desværre matchede kvaliteten ikke prisen, så den inspektion fik vi ikke meget ud af . Bortset fra et besøg på et tilsyneladende meget kvalificeret restaurerings værksted. De havde nogle meget spændende biler stående til renovering. Jeg husker bla. et fuldstændig adskilt gammel Ferrari, flere XK jag´s, flere eksotiske mærker som jeg desværre ikke kan komme på da de billeder jeg tog der ligger på mit kamera som jeg glemte hos et MG sted i St.Albans..... 
I Southampton området skulle vi ha kigget på flere V8 emner, men tyskere og franskmænd er åbenbart helt vilde efter V8´ere i øjeblikket, for flere var blevet solgt kort før vi kom derover...

Efter franskmanden havde fået sine fælge, tog han Lars med nordpå for at kigge på en tilsyneladende fin MGC GT. Det udviklede sig til lidt af en parodi og en rigtig dårlig oplevelse for Lars. Efter Pierre havde sikret sig at Lars havde kontakt med sælger af C´eren kørte han igen. Lars kiggede på bilen og kunne hurtigt konstatere at det nærmede sig et sminkt lig. Fin udenpå og mere eller mindre rådden inde under. Dette påpegede Lars for sælger, som kvitterede ved at køre bilen i garagen og smække døren og så stod Lars alene langt ude på landet, uden telefon signal og jeg var vel ca 60 km væk for at kigge på en Midget (som jeg desværre aldrig nåede at se da dn blev solgt lige før jeg holdt ude foran huset...)
Jeg måtte nordpå igen i en fart og efter lidt køren rundt samlede jeg en lettet Lars op ved en benzintank hvortil han havde fået et lidt af en rar englænder...

Vi havde vores første ophold på et lille landhotel ved Romsey nord for Southampton. Denne gang har jeg booket alle opholdene igennem Booking.com og det har været en stor succes. Denne gang har vi haft hoteller af en super standard til langt færre penge end vi ofte har givet for en halv lousy B&B som vi er blevet "tvunget" til at tage efter omstændigheder som sen ankomst, intet andet ledigt osv....

Alle hotel overnatningerne har kostet imellem 50-71 £ incl full english breakfast og super service. Det ene Best Western vi boede på havde sågar golfbane og en fin Gym så jeg kunne få mig en løbetur i selskab med unge svedende englændere....:-)
På 2. dagen kørte vi mod Birmingham hvor vi skulle kigge på endnu en V8 til Lars. Vi kom op til en rigtig hyggelig landsbyBewdley, og et hyggeligt ældre englsk ægtepar. Vi ku straks se at den Citrus Yellow GTV8 var yderst interessant. Vi fik en super behandling , english coffee and cakes, så den omfattende dokumentation på bilen, Lars og Jim tog en omfattende tur i bilen, og jeg tog en gåtur langs den smukke flod der løb igennem byen.
Efter en omgang forhandlinger hvor fruen og jeg tog en snak udenfor, blev Lars og Jim enige, og vi kunne drage videre mod næste destination som var en tur mod Peterborough.
Vi havde her en super overnatning på Barnsdale Hall Hotel ved Rutland reservatet. Skønne omgivelser og lidt af et luxus sted, med golfbaner, Spa, squashbaner og så den hyggelige gym hvor jeg fik en 6 km løbetur:-)

En dejlig middag om aftenen med rødvin og go snak, var en go bund for den videre tur over mod en scrapdealer som vi ville besøge.
Jeg fik bl.a. den fiberhjelm med  hjem som jeg har søgt efter et stykke tid, + et par andre ting til racerafdelingen.
Der efter satte vi igen kurs sydpå hvor jeg skulle aflevere de sidste 2 Frø fælge tæt på Cambridge, og herefter skulle jeg nå en aftale i Enfield i NordLondon hvor jeg skulle kigge på en Midget.

Fortsættelse følger... Færgen er i havn:-)

mandag den 3. oktober 2011

Sæsonafslutning med udfordringer og positivt slutresultat..

I det skønneste sommervejr og med en rigtig fin stemning blev årets sidste løbsweekend afviklet på Jyllands Ringen.
Foto: Tim Jensen
Som beskrevet i et tidligere indlæg, var det lidt op ad bakke om lørdagen, og problemet var desværre ikke 100 % løst efter en ihærdig indsats af teamets chefmekaniker lørdag eftermiddag. Formiddagens tidtagning gav dog heldigvis en fornuftig tid på 1.28.5, nøjagtig samme tid som i 1. tidtagning om lørdagen, så det var ok.  Jeg var 3/10 sekund fra min bedste tid sidste år, så jeg var rimelig tilfreds..
Foto: Tim Jensen

Men jeg var 2 i den lille 65 klasse og i min egen div. og det var det vigstigste. Lige bag mig skulle den normalt meget hurtige Porsche og Jørn i Mini starte, men også med tider der var henholdsvis 1 og 2 sekunder langsommere, så jeg var klar over at starten ville blive meget vigtig.

Værre var det at jeg hen mod slutningen af tidtagningen igen udviklede det problem jeg havde i 1. tid, nemlig udsættere når jeg kom over ca. 5800 o/min. Platiner, kondensator og tændspole var skiftet, så jeg måtte prøve noget nyt. Der var heldigvis masser af kloge folk på pladsen, alle meget hjælpsomme - og tak for det - Bruno var ude og afmontere sine tændkabler på V8´eren så jeg kunne låne hans messing forskruninger fra kablerne og dermed kunne jeg få monteret mine bumble bi kobber kabler igen og slippe af med de moderne kulkabler...
Endvidere fik jeg monteret 4 nye NGK tændrør, og vigtigst så fik jeg skiftet min nye rotor ud med en gammel original Lucas ting, og så var det spændende om tingene ville spille som normalt.
Man kan nemmere slippe afsted med fejl på maskineriet i en tidtagning, men i et heat bliver det straffet lige med det samme...
Allerede i opvarmningen føler jeg at det går bedre, og da starten går spinner motoren lige som den plejer. Får en fornuftig start, laver en enkelt overhaling af en Lotus Cortina og holder i øvrigt mine direkte konkurrenter bag mig. Jeg ligger lige efter Herluf, men han er lige et par tiendele hurtigere og får lavet et lille hul. Jeg kæmper længe med at holde Torben Nielsen i Cortina bag mig, men må selvfølgelig opgive på langsiden hvor han har betydeligt mere fart. Efter han er kommet forbi koncentrerer jeg mig om at holde øje bagude, og jeg holder hele vejen til mål en go afstand til Frank Holm i Alfa.
Foto: Claus Ebberfeld.
En generel 2. plads i den lille 65 klasse resulterer i en tur på det store podie til præmieoverrækkelse, det var sgu fedt:-)
Pointhøsten resulterer i en 7. plads i DM feltet på 44 biler, og igen i år forsvarer jeg mesterskabet i A1.
Det har været en lidt blandet sæson med lidt flere knaster undervejs end normalt, men det var en fed måde at slutte sæsonen af på. Maskineriet kørte, ingen buler, dejligt vejr og en lille pokal til samlingen.
Netop kommet i mål efter årets sidste løb - Ebberfeld klar med lykønskninger (Foto: Tim Jensen)

Tak til verdens bedste pitcrew, Jesper og Morten
Tak til mine 2 fantastiske makkere i Goumet Motors, Jakob og Frank.
Tak til alle jer der kommer ud og hepper og kigger på.
Og ikke mindst tak til mine gode sponsorer:

Jeg håber vi alle ses i 2012 til mere fedt race på banerne!

lørdag den 1. oktober 2011

Hyggen hersker på Jyllands Ringen

 Vil gerne komplimentere Jakob & Jesper for dejlig mad og hyggeligt selskab. Vi har haft en super weekend indtil nu, og humøret er som altid højt--
 Jeg havde valgt ikke at stille mit meget billige telt op, men duggen skulle alligevel holdes fra kabinen, og det endte med et lagen.-)
 Jeg var klar til tidtagningen, og umiddelbart gik det ok .Bilen gik fint, jeg blev i 1. tidtagning fanget bag ved  Stig nielsen i  Lotus Cortina som kørte langsomt i svingene og det blev endelige sluttid noget påvirket af, men jeg fik en acceptabel 1.28 ....
Mod slutningen begyndte motoren at sætte ud ved høje omdrejninger og jeg måtte slække af og trille ind. Resultatet var en 13. plads i 65 klassen og 2 i 65 u/1300. som var ok efter omstændighéderne.

Løbet om eftermiddagen blev desværre lidt af en pinagtig affære...
Jeg havde knoklet hele dagen for at finde fejlen på bilen, og bla. havde jeg skif´tet en defekt tændspole, bypasset en brændt kontakt til fuelpumpen, men desværre udviklede fejlen sig mere og mere i heatet. Under opvarmning var der intet at mærke, og jeg troede vi havde fået elimineret fejlen, men straks efter starten kunne jeg mærke at den var rivende gal.
Efter bundgas et kort stykke kom der udsættere, og bilerne fløj forbi mig en efter en, og til sidst kom også Ole aaen forbi, og jeg var nu sidst i feltet:-(
Jeg kunne dog hænge på Ole igennem hele heatet ved at køre økonomikørsel - max 4500 o/min - og jeg håbede hele tiden at jeg lige kunne få skud nok i raketten til at gå forbi til sidst men heatet endte med en sidsteplads, men dog gennemført og jeg fik mine point til mesterskabet og det var nok så vigtigt...

Efter at have slugt den pille gik jeg igen i gang med fejlfindingen, og denne gang var jeg overbevist om at det var et benzinproblem, Og det ka man vist godt sige at det var...
Kig på ovenstående billede. Det lysbrune der ligger på min forskærm er det lille filtr der sidder vd indgangen på Weber karburatoren!! Der var viklet pakgarn omkring!? Hvor lang tid det har siddet der ved jeg ikke, men den første tanke jeg fik var sabotage... meen mon ikke min fantasi løb lidt af md mig der.....

Nu er det ude og karburatoren kan i hvertfald få fuel nok nu, og som sikkrhed har jg skiftet platiner og kondensator, og så håber jeg på fuld power i årets sidste tidstagning:-)

Race på JR...

Så er året sidste race weekend så småt gået i gang. Opstilling og teknisk kontrol er overstået, og vi har indtaget det første måltid fra teamets chefkok.
Jakob diskede denne gang op med lækre lakse sager, så ikke et øje var tørt.. Skønt:-)
Idag har vi tidtagning ca 9.10, og vi kører vores 1. heat lige over middag, jeg mener det er kl. 13.10.

Jeg håber at møde mange af jer her på pletten. Alle er vlkomnne i lejren til en lille snak. Vi ligger lige over for hovedbygningen, lige ved pittten og i den gade hvor vi normalt liner op... Vi ses:-)